Får vi nok velfærd ud af selskabsskatten?
Forleden kom det frem, at teleselvskabet 3 ikke betaler selskabsskat i  Danmark trods mange kunder og stor omsætning. Forargelsen vil ingen  ende tage og som med lemminger stiller folk sig i kø for at overgå  hinanden i bespottelsen af teleselskabet – ren lemmingeffekt. For  spørgsmålet er, om selskabsskatten overhovedet gør noget godt for vores  land. Det mener jeg ikke den gør, og jeg vil i det følgende argumentere  for, hvorfor den gør os alle fattigere.   Grund nr. 1:  At beskatte et selskab er som at save den gren over, man selv sidder på.  Hvad er bedst? Er det en skatteindtægt til staten på 2,4 mio. kroner nu, eller er det 12 mio. kroner på sigt?  Lad os starte med et dansk firma, der i 2014 kommer ud med en  omsætning på 110 mio. kr. og et overskud på 10 mio. kr. Selskabet skal i  dag betale 2,4 mio. kr. i skat. Hvis ikke selskabet skulle have betalt  dette, kunne pengene være brugt på forskellige måder. Alle måder sikrer,  at der stadig kommer skattekroner ind til velfærd,...